ORDENSREGLER FOR RIDEKLUBBEN VEJLE FJORD
Ordensregler for Rideklubben Vejle Fjord
- Al ridning og færdsel på området foregår på eget ansvar.
- Alle ryttere skal bære sikkerhedsgodkendt, fastspændt ridehjelm under al ridning.
- Ingen heste i stalden uden gyldigt vaccinationsbevis, årlig gødningsprøve, samt lovpligtig
ansvarsforsikring.
- Husk at feje efter dig når du har muget – også ved møddingen.
- Tyveri anmeldes til politiet og medfører bortvisning fra RVF.
- Ingen løb og råben på området eller i staldene.
Det er KUN underviserne samt deres evt. hjælpere der må opholde sig i ridehuset ved elevundervisning.
- Trailer parkeres i gården min. 2 meter fra stalden eller ved den store ridebane.
- Parkering af biler er kun på gårdspladsen.
- Ingen cykler i stalden eller ved møddingen, den store ridebane eller pladsen der omkring – cykelparkering er kun på gårdspladsen.
- Saml ALTID dine hestepærer op efter dig incl. på villaveje, gårdspladsen, baner m.m.
- INGEN rygning i staldene, og ingen efterladen af evt. skodder.
- Hunde SKAL føres i snor. HUSK at samle efterladenskaber op.
- I øvrigt skal der ALTID følges personalets anvisninger.
- Det er ikke tilladt at fodre, åbne eller gå ind til hestene uden tilladelse fra personalet, eller hvis man skal til ridning på den pågældende hest.
RIDEHUS OG BANER:
- Man meddeler ankomst og afgang på banerne og ridehal, samt til og fra foldene bag ridehuset.
- Ingen longering i hallen eller den gamle ridebane, hvis der er nogle der rider, med mindre der gives tilladelse.
- Der rides altid venstre mod venstre.
- Ved friridning vises hensyn til evt. enetimer.
- Ældste rytter bestemmer ved tvivl i ridehuset eller på banerne.
- Der skal bæres springvest ved springning.
- Ingen springning/bomtræning/løsspring som friridning uden opsyn af forsvarlig voksen.
- Alle skal bære fastspændt og godkendt ridehjelm.
- Uden for normal undervisning er banen åben for alle til friridning.
- Det er vigtigt du samler hestepærer op, inden du forlader ridehuset eller banerne.
- Ved ridning skal hesten som min. påføres trense.
- Det er tilladt at lukke sin hest løs i ridehallen, hvis ridehuset er ledigt, det er vigtigt at bunden bliver revet, hvis der er huller efter hesten har løbet løs.
- Ser man på ridning (nede i ridehallen eller ved udendørs banerne) samles hestepærer op samt man tager hovslaget – ved behov.
STALDE:
- Alle fejer og rydder op efter sig.
- Dækkener, striglekasser m.m. stilles i boksen, imens man rider, så staldgangen holdes fri for udstyr m.m.
- Der fejes ALTID, inden man forlader sin strigleplads, eller hvis man har trukket sin hest gennem staldgangen, evt. til og fra fold.
- Ingen forlader sin hest på staldgangen / vandspiltov uden opsyn.
SADELRUM:
- Der er plads til ÉT sadelskab samt ÉN sadelbum pr. boksleje.
Dækkener bedes opbevares på dækkenholderne ved kontoret (EN dækkenholder pr hest).
- Det er rytternes eget ansvar at holde rent i sadelrummene.
- Ingen opbevaring af foder, gulerødder, mad m.m. i sadelrummene.
- Det er ikke tilladt at ” LÅNE” fra andre uden først at spørge om lov.
RYTTERSTUEN:
- ALLE rydder op efter sig samt tørrer borde af og fejer, ved evt. spild.
FODERRUMMET:
- Det er ikke tilladt selv at tage foder og wrap. Dog er det tilladt at lave madpakker til ens hest med det foder, som man har tilkøbt til sin hest.
- Hver rytter har mulighed for at opbevare en hvid beholder på gulvet samt råde over en hyldeplads, som tildeles af personalet.
- Man fejer ALTID efter sig, når der blandes foder eller fodervognen fyldes op.
- ALT foder skal være lukket forsvarligt til, samt være skrevet navn på.
FOLDE:
Det er ene og alene personalet, der tildeler foldpladser.
- Det er kun tilladt at lukke ud på ens egen fold.
- Efterlad ALDRIG en hest alene på folden.
- Man viser hensyn til ryttere, når der lukkes ud og ind. HUSK at give besked særligt i ridehallen.
- Det er ens eget ansvar at holde foldene forsvarligt i orden med hensyn til led og hegn, samt holde vandbaljer rene og fyldt med vand.
Ligesom det er eget ansvar at slå græsset under hegnet på ens egen fold.
SOCIALE MEDIER:
- Sprog: Vis hensyn til andre medlemmer, skriv kun som du selv vil blive skrevet til. Brug positive ord/sætninger. Forestil dig, at de sociale medier er som staldgangen. Det er sjovere at være der, når vi har en god tone.
- Respekt: Respekt er vigtigt, og vi tillader ikke kommentarer eller opslag, der på nogen måde chikanerer, truer eller bagtaler andre medlemmer.
- Ved spørgsmål, kommentarer eller ris og ros så ret henvendelse direkte til Bestyrelsen.
ANVISNINGER FRA PERSONALET SKAL ALTID FØLGES UBETINGET.
RIDEKLUBBENS PERSONALE SAMT FORMAND ER BEMYNDIGET TIL AT DISPENSERE I FORM AF TILLADELSER ELLER FORBUD.
OVERTRÆDELSE AF REGLEMENT KAN MEDFØRE PÅTALE OG VED GENTAGELSE BORTVISNING.