RIDEKLUBBEN VEJLEFJORD

Rideklubben Vejle Fjord blev stiftet d. 1. august 2008, da en stor del af områdets forældre og børn ønskede at bibeholde den rideskolen, der tidligere var under offentligt regi, men som kommunen ikke ønskede at drive videre.

Formålet med at drive rideskolen videre, var at fortsætte i den ånd, som stedet tidligere var kendt for. Det betød et opholdssted for børn, unge og voksne, hvor der var plads til alle og hvor samværet med hestene og hinanden er i centrum. Her er plads til alle, uanset hvilket niveu man er på. Vi har både ryttere der rider på hyggeplan samt ryttere der rider på landsplan.

Siden opstarten af den nye klub er der imidlertidig sket et utal af positive forandringer: staldene er blevet renoveret med bl.a. nye hestebokse og flere vinduer, der kan åbnes. Der er kommet meget mere liv på stedet, eftersom der er blevet åbnet op for opstaldning af private heste og ponyer. Der bliver afviklet forskellige aktiviteter næsten hver måned, og der er folk i stalden fra morgen til aften.

Bestyrelsen, der består af 7 medlemmer og 2 suppleanter, står for den daglige drift i samråd med stedets staldansvarlige Camilla Mejer Rønnebech. Det er et stort arbejde, men alle hjælper, hvor de kan, og vi føler os som én stor familie, som er ansvarlig for, at stedet kan leve videre, i bedste velgående.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Rideklubben Vejle FjordSolvej 627120Vejle ØTlf. .